Portrætter og samtaler med mennesker i Sorø om det, der betyder noget.
Fotograferet af Claus Kunckel.

Stemmer fra Sorø er portrætter og samtaler med mennesker, der bor, arbejder eller på anden måde har deres liv i byen.

Jeg fotograferer og taler med mennesker om det, der sjældent finder vej til lokalavisen eller turistbrochuren. Om hverdagen. Om fællesskaberne. Om drømme, erfaringer og spørgsmålet om at høre til.

Jeg tror, at man lærer en by bedst at kende gennem de mennesker, der lever deres liv i den.

Projektet er også en personlig rejse. Jeg elsker at møde mennesker. Det giver mig mulighed for at udvikle mig som portrætfotograf, blive bedre til at lytte, stille spørgsmål og fortælle historier. Hvert møde lærer mig noget nyt - både om mennesker og om den by, vi deler.

En by er mere end natur, historie og bygninger. Den er først og fremmest mennesker.

Her samles deres stemmer. Én ad gangen.