Vi burde udnytte de lokale ressourcer bedre

Da jeg ringer på hos Anne Grete Rasmussen i Sorø – bedre kendt som Fru Grøn – forestiller jeg mig næsten, at døren vil blive åbnet af en dame klædt fra top til tå i grønne nuancer. Derfor bliver jeg en smule overrasket, da hun står der i en mørk orange bluse.

Skuffelsen varer dog kun et øjeblik.

De grønne briller og det grønne tørklæde er der og er en del af Fru Grøns “brand”. Og da vi sætter os i køkkenet, bliver det tydeligt, at farven alligevel er overalt. Kaffekopperne er grønne. Kaffemaskinen er grøn. Udenfor står en grøn cykel og en grøn bil – med nummerpladen FRUGRØN.

Hun har i mange år arbejdet med det, hun selv kalder grøn husholdning – hvordan vi kan leve mere bæredygtigt i hverdagen. I ti år var hun ansat i Statens Husholdningsråd, hvor hun blandt andet testede hårde hvidevarer og fungerede som smagsdommer. Senere blev hun ansat som lektor i husarbejde, energi og hygiejne på Ankerhus i 25 år.

Efter 27 år stopper hun som forbrugernes repræsentant og med bestyrelsesarbejdet i elselskabet Andel. I alle årene arbejdede Anne Grete for ”grønne løsninger”og billigere strøm til Soranerne.

Undervejs har hun været engageret i både miljøspørgsmål og kvindesagen, og hun har også været faglig redaktør hos Bolius.

Interessen for den “grønne husholdning” begyndte tidligt. Som ung blev hun uddannet husholdningselev på Holckenhavn Gods og arbejdede senere et år som au-pair i Schweiz på en restaurant. Allerede dengang optog det hende, hvordan man bruger ressourcer bedre – og hvordan man undgår at smide mad ud.

“Dengang talte vi ikke om det, det var helt normalt at spare på ressourcerne“ fortæller hun. “Og nu er det jo igen blevet et moderne emne at tale om.”

I dag er Anne Grete Rasmussen pensionist med tjenestemandspension, men hun er langt fra gået i stå. Hun holder foredrag om bæredygtighed, husholdning og madspild og driver hjemmesider (co2tips.dk,  husarbejde.dk og FruGrøn.dk), hvor hun deler råd om alt fra tøjvask og rengøring til, hvordan man mindsker sit klimaaftryk i hverdagen.

Anne Grete har også været med til at starte Grønne Familier og ”Spis Sorø-vildt og lokalt” og senere MUMS i Sorø, hvor overskudsmad bliver delt i stedet for at gå til spilde.For sit arbejde har hun modtaget Sorø-prisen – den grønne miljøpris, noget hun tydeligvis er stolt af.

Men midt i alt det grønne engagement ligger der også en frustration. Anne Grete Rasmussen oplever, at vi i Sorø og omegn har adgang til gode, lokale og økologiske råvarer – men at vi ikke bruger dem nok.

“Ressourcerne er der jo,” siger hun. “Men folk vil ikke altid betale det, det koster.”

Det ærgrer hende. For i hendes øjne handler det ikke kun om pris, men om kvalitet, bæredygtighed og om at støtte det lokale.

Anne Grete Rasmussen beskriver sig selv som en person, der gerne vil det hele. Hun griner lidt af det – og erkender også, at tiden naturligvis sætter sine grænser.

Men ambitionen er klar: Vi skal blive bedre til at bruge det, vi allerede har lige uden for døren.